Påsketraditioner

Påskeugen, den sidste uge i fasten, var præget af stilhed, alvor og frygt for onde magter. Hver dag i denne uge havde sit eget navn, og bestemte skikke var knyttet hertil.
Skærtorsdag og især langfredag var stille dage med megen alvor. Ingen måtte lave støj, hverken i arbejde eller i leg. Selv kirkeklokkerne var dæmpede.

De onde magter, troldheksene, måtte man tage sig i agt for. Især askeonsdag om aftenen, når de var mange samlede for at flyve til heksesabbat, var de særlig farlige. Alt af værdi både ude og inde skulle beskyttes mod deres onde trolddomskunst.

Fastemåltiderne skærtorsdag og langfredag og påskelørdag var mange steder nikål, ni slags grønt, rugmelsgrød eller æggesøbe og skidne æg.

Æggene har altid hørt påsken til. Madmor farvede æggene, så de så flotte ud på påskebordet, og de blev også brugt som gaver til tjenestefolkene. Æggene var dels et symbol på frugtbarhed, og dels kunne et hønnikeæg fra en sort høne give en særlig synskhed, der kunne afsløre hekse, hvis en række bestemte betingelser var opfyldt. Et hønnikeæg er det allerførste æg, en høne lægger.