Pressemeddelelser

Stig på vognen Hvad magasinerne gemmer! – vogne, slæder og brandsprøjter
EFTERLYSNING AF STAUDER OG LØGPLANTER FRA FØR 1960
Polakhuset bliver som nyt
PÅ SPORET AF DET DANSKE MÅLTID Ny møderække i ”Det historiske Køkken” starter op – har du lyst til at tilberede og smage på fortidens køkken er du velkommen!

Pressens kontaktperson:
Museumsinspektør Irene Hellvik
Tlf.: 87 95 15 23 elller e-mail: ih@gl-estrup.dk

Stig på vognen Hvad magasinerne gemmer! – vogne, slæder og brandsprøjter

"Det er i de snevre fuldpakkede Rejsevogne og Diligencer, at Poesien forsvinder, man bliver her sløv; man plages i den bedste Aarstid af Støv og Hede, og om Vinteren af slette Veje".
"Pinselskasser, store, tunge Omnibusser med indgang i den ene Side, saa man ikke kunne slippe ud, naar man væltede paa denne, og man væltede altid". Sådan beskriver H.C. Andersen situationen når han rejste rundt i Danmark. Datidens veje var alt andet end gode og de vogne, der skulle transportere varer og personer fra den ene by til den anden, var ikke meget bedre.

På Dansk Landbrugsmuseum vises et mindre udvalg af vogne fra dengang trækkraften var heste samt historien om det vejnet, der var engang.
Der vises også et udvalg af landsbyernes brandsprøjter fra før 1940. Og som noget ganske nyt et komplet Beredskabsværn fra Andelssvineslagteriet i Kolding fra 1951.
Endelig, det højaktuelle i netop disse vintertider med megen sne - en række børneslæder fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet samt den smukkeste kane formet som Svanen i H.C. Andersen eventyr om ”Den grimme ælling”.

Udstillingen vises som led i en større rokade af genstande, idet besøgsmagasinets kælder, skal inddrages til permanente udstillinger om fødevarerne og måltidets kulturhistorie.
Det bliver derfor sidste gang i meget lang tid, at man kan se vogne, brandsprøjter og slæder i en regulær udstilling.
Vognene, brandsprøjterne og slæderne køres direkte til lukkede magasiner i løbet af maj måned.

Særudstillingen kan ses indtil 10. maj 2010.



Udsendt: 2010-02-15

EFTERLYSNING AF STAUDER OG LØGPLANTER FRA FØR 1960

I aviser, fagblade og trykte reklamer annonceres der året igennem med nye variationer af gamle, kendte haveplanter. Der kommer nye farver, nye former, nye højder - så efterhånden har vi fået nogle helt andre planter frem, med helt andre egenskaber end de gamle.
Hvert eneste år nedlægges der gamle haver, og gamle planter forsvinder uden nogen form for dokumentation. På den måde forsvinder der hele tiden dele af den levende kulturarv, og derfor ser en række museer det som naturligt at starte på en bevaring af den del af kulturarven. En række danske kulturhistoriske museer efterlyser derfor stauder og prydløg, hvis historie med sikkerhed kan føres tilbage til før 1960. På det tidspunkt eksploderede parcelhusbyggeriet, og derfor blev der indkøbt mange nye planter.
Vi vil meget gerne have en aflægger eller et løg af planterne, men næsten lige så vigtigt som selve planterne, er oplysninger om dem. Hvor gamle mon de er? Er de gået i arv, eller har man byttet sig til dem? Hvad kalder man dem? Hvilken jordbund har de stået i? Har de stået i en villahave, en sommerhushave eller hvor? Hvem er den venlige giver? Osv. Når planterne er kommet til museet, og oplysninger og eventuelle gamle billeder er affotograferet, vil oplysningerne blive samlet i et fælles register.
I vores nabolande Sverige og Norge har den form for indsamling og bevaring været gennemført i en årrække, og her er der udgivet bøger både om planterne og om, hvordan man bedst bevarer dem.

På mange danske museer findes der i dag haver, hvor der står ældre planter, og de indsamlede planter vil i første omgang komme til at stå her til glæde for de besøgende. På lidt længere sigt håber vi, at der kan udvælges en række planter, som kan indgå i en fælles ”plante-bank”. Derefter vil museumshaverne fungere som sikkerhedskopier, og planterne vil kunne vises frem i de lokalområder, hvor de oprindeligt var i brug.

Vi begynder i det stille, for kan 12-15 museer blot bevare 10 planter hver, så er der bevaret over 100 af dem – i modsætning til i dag, hvor de slet ikke er bevaret.

De medvirkende museer er:
Amagermuseet, Billund Museum, Cathrinesminde Teglværksmuseum/Museum Sønderjylland, Den Fynske Landsby, Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Højer Mølle/Museum Sønderjylland, Den gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, Langelands Museum, Morslands Museum, Næstved Museum, Tadre Mølle/Roskilde Museum, Skanderborg Museum, Sydvestjyske Museer/Ribe, Vestfyns Museer.



Udsendt: 2010-02-09

Polakhuset bliver som nyt

Polakhuset set fra syd, før renoveringen gik i gang

Polakhuset er den eneste af de oprindelige arbejderboliger på Gl. Estrup, der er tilbage. Huset hedder sådan, fordi der i perioder har boet polske landarbejderfamilier i huset. Siden 1950’erne har huset stået ubeboet og det har været anvendt som lagerrum.
I dag er Polakhuset under renovering, og det føres tilbage til sit oprindelige udseende omkring 1915.
Fra påske 2010 kan huset opleves på ny.

Der er to lejligheder; den ene indrettes som en museumslejlighed med haveanlæg, udendørs das og så videre. En typisk bolig for en landarbejderfamilie anno 1930.
Den anden lejlighed indrettes som en aktiv formidlingslejlighed – indrette som en landarbejderbolig i 1930, men som kan og må benyttes af museets gæster. Her vil der også være skiftende udstillinger og landarbejderne samt om den fremmede arbejdskraft, der gennem tiderne har været en del af landbrugets historie – herunder polakkerne.

Polakhuset har stået tomt siden 1950'erne. Men engang var her liv: ”En karklud blev vredet op og hængt til tørre, et par kopper sat på bordet til en stille tår øl, når ungerne var lagt i seng, et hakkejern i køkkenhaven, misse mod det første dagslys, finde arbejdstøjet fra i går der hænger på stolen og ud til morgenmalkningen i herregårdsstalden, sparke til en sommertør jordknold, varmeflimmer over engen…” denne stemning vil vi gerne genoplive.

Pengene til selve restaureringen af Polakhuset sker for Landbrugsmuseets egen vedligeholdelseskonto.
Til indretningen er der blevet søgt midler hos 3Fs Medie og Kulturfond samt LOs Kultur og Projektpulje.
Professor Henning Salling Olesen fra RUC har også indsamlet penge. Henning Salling Olesen er født i Polakhuset.
Polakhuset er opført cirka 1915 i røde mursten og med paptag.

Dansk Landbrugsmuseum overtog huset i 1995 sammen med erhvervelsen af en del af godsets tidligere jordtilliggende.
Indtil slutningen af 1990 var det planen, at huset skulle rives ned.
I 1998 skrev cand. mag. Birthe Brandt Jensen en artikel i museets årbog om de polske landarbejdere på Gl. Estrup og Djursland.
Museet begyndte i år 2000 at arbejde med de første planer for, at huset skulle bevares som en mere ydmyg del af godset Gl. Estrups historie.
I 2001-2002 kom museumsdirektør Peter Bavnshøj i kontakt med professor Henning Salling Olesen, der er født i huset i 1946. Henning Salling Olesens forældre var landarbejdere på Gl. Estrup.
I 2003 begyndte Dansk Landbrugsmuseum at udarbejde konkrete planer for husets restaurering og indretning som et museum for de laveste sociale lag i landbokulturen – landarbejderne, de fremmede osv.



Udsendt: 2009-11-20

PÅ SPORET AF DET DANSKE MÅLTID Ny møderække i ”Det historiske Køkken” starter op – har du lyst til at tilberede og smage på fortidens køkken er du velkommen!

På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup arbejder vi med et nationalt fokus på måltidets kulturhistorie. I den forbindelse er det meget vigtig, at vi efterprøver og kikker nærmere på råvarer, kogebøger, tilberedningen og ikke mindst smagen af fortidens køkken. I ”Det historisk køkken”, går vi bag om den danske madkultur, med fokus på måltidets sammensætning, tilberedning og indtagelse.
Vi skal sammen kikke i gamle opskriftsbøger, afprøve madmors anvisninger og finde fortællinger om det historiske danske køkken – og her venter gode historier, som for længst er gået i glemmebogen!

Sidste år fik museet stor succes med etableringen af en studiegruppe, som aktivt bidrog med viden til arbejdet om dette nye museale arbejdsområde ”Måltidets kulturhistorie” – det er derfor naturligt at fortsætte med nye og spændende emner.

Møde i historiske omgivelser med lerfade og brændekomfur
Vi mødes i Historisk Værksted, hvor vi har adgang til lerfade, gammelt køkkentøj, støbejernskomfur – og selvfølgelig også al det moderne! Vi skal udforske Den Landbobotaniske haves muligheder. Grønsager og frugter og se på disse gamle nytteplanters funktion og brug gennem tiden. Vi skal bidrage ved museets arrangementer eller udstillinger, hvor måltidets kulturhistorie er en væsentlig del af formidlingen eller som et led i undervisningen af skolebørn. Vi skal arbejde tæt sammen med museets personale, det Historisk Værksted og ikke mindst museets øvrige frivillige.

Årsplan for Det historiske køkken i 2009:
Det gamle bondekøkken
Onsdag den 20. maj, klokken 09.30 – 13.00 i Historisk værksted
Vi skal have fokus på ærter – tørrede ærter, de gule og grå!
Vi tilbereder efter gamle 1800-tals opskrifter – det kan være ærtegrød, ærtesuppe, guleærter, sulevælling, ærtebrød og ærtepandekager. Dagens opgaver skal vi bruge i arbejdet med at tilrettelægge undervisningsmateriale om vores gamle kultur- og nytteplanter til skolerne i Danmark.

Korn i spil – mange forskellige og friske gulerødder og ærter fra haven
Tirsdag den 16. juni, klokken 09.30 – 13.00 i Historisk værksted
Vi skal forberede os til museets store arrangement ”Livet på Landet”. Vi skal have fokus på korn og vi skal tilberede grød, pandekager, kager og brød. Vi skal prøve at anvende så mange kornsorter som muligt. Vi skal også kikke på guleroden og de grønne ærter, som vi henter i haven. Gulerødderne og ærterne er gamle danske sorter og dyrkning og kulturhistorie indgår i et forskningsprojektprojekt.

Renæssancemad med fokus på Æblet
Onsdag den 23. september, klokken 09.30 – 13.00 i Historisk værksted
Vi skal i det gamle danske renæssancekøkken. Vi er tilbage i en tid med ildstedskøkken og en selvforsynende husholdning. Indsamling og tilberedning af æbler er en aktuel arbejdsopgave for madmor. Vi går i hendes fodspor og efter gamle 1500-tals opskrifter tilbereder vi forskellige typer menuer, hvor æbler har været brugt bl.a.: Kød kogt i æblesuppe med løg og krydderi, æblesovs til kød og fisk, stegte æbler i æggekage og æbleflæsk. Endelig ”hopper” vi lidt frem i tid – vi skal prøve at tilberede en æblekage med kartofler – efter en kogebog fra 1867.

Laugsdag – åbent hus – klassiske danske rødder
Arrangement: Onsdag 7. oktober, klokken 13.00 – 17.00 i Historisk Værksted
Vi afprøver gamle opskrifter på persillerod, kålroe, selleri, rødbeder m.m. Rodfrugterne er gamle danske sorter og dyrkning og kulturhistorie indgår i et forskningsprojekt bl.a. i samarbejde med bl.a. Århus Universitet og Kokkelandsholdet.

Kål – Danmarks nationale spise
Tirsdag den 3. november, klokken 09.30 – 13.00 i Historisk værksted
Vi afprøver gamle opskrifter på hvidkål, grønkål, purpurkål og andre af vores gamle kåltyper. Sorterne er gamle danske og dyrkning og kulturhistorie indgår i et forskningsprojekt bl.a. i samarbejde med bl.a. Århus Universitet og udviklingen af ”Det nordiske køkken”.

Tilmelding nødvendigt
Har du lyst og har du interesse for madkultur, bordskik og opdækning - skal du kontakte museumsinspektør Bettina Buhl på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Tlf. 86 48 34 44.

Kontaktpersoner:
Museumsinspektør Bettina Buhl tlf. 20 80 31 27





Udsendt: 2009-05-04