Pressemeddelelser
SMAGEN AF GAMLE DANSKE ÆBLESORTER
ÆBLEDAG på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
Søndag den 3. oktober 2010. Klokken 10.00 – 16.00
Pløjning gennem tiderne
12. september kl. 10-16
200 års jubilæumsudstilling 1810 – 2010
kan ses frem til 20. september
På Dansk Landbrugsmuseum vises en kunstudstilling af Guver Ridell fra 4. juni til 20. september 2010.
EFTERLYSNING AF STAUDER OG LØGPLANTER
FRA FØR 1960
Pressens kontaktperson:
Museumsinspektør Irene Hellvik
Tlf.: 87 95 15 23 elller e-mail: ih@gl-estrup.dk
SMAGEN AF GAMLE DANSKE ÆBLESORTER
ÆBLEDAG på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
Søndag den 3. oktober 2010. Klokken 10.00 – 16.00
Dansk Landbrugsmuseum inviterer til efterårets populære arrangement Æbledag 2010, hvor vi byde gæsterne velkommen til en fantastisk smags- og sanseoplevelse.
NYHED
Vi kan i år byde velkommen til en ny aktør på æbledagen. Nordisk Selvforsyning, der har et stort udvalg af redskaber til presning af æbler. Så har man et ønske om at etablere sit eget mosteri er chancen her nu. Nordisk Selvforsyning har alt det udstyr der skal bruges.
POMETET
Claus Larsen, Danmarks ekspert på æbler, kommer igen i år. Hvis der er nogen der ved noget om æbler, er det Claus Larsen. Medbring selv æbler hjemme fra haven og han vil sortsbestemme dem, eller følg med når han står i standen og fortæller om æbler.
MOSTERIET
Vi gentager succesen fra sidste år med at tilbyde gæster at få lavet hjemmepresset saft – man medbringer selv de æbler, der skal presses samt emballage til at bringe saften med hjem. Vi har mostpresseriet og folk, der betjener pressen og I får dejlig nypresset æblesaft med hjem.
MAD
På museet er der et væld af smagsprøver på æbleretter fra det moderne køkken, 1950’er køkkenet og efter gamle danske 1800-tals kogebøger og renæssanceopskrifter – opskrifter som for længst er glemt! Har man behov for noget til ganen, så kan man købe æblebrændevinen fra Brænderiet Enghaven eller hvad med en æbleis fra Paradis Is.
SALG AF ÆBLETRÆER
På Dansk Landbrugsmuseum kan man købe æbletræer af de gamle sorter. Prisen for frugttræer er 200 kr. på Æbledagen. Herefter vil prisen være 250 kr.
Følgende æbletræssorter er til salg: Aaby æble, Arreskov æble, Augustæble, Broholm, Brøndæble, Bøghs Citronæble, Dauglykke æble, Farum æble, Fejøæble, Flintige , Gravenfin, Gråsten gul, Gråsten mørkerød, Guldæble, Guldborg rød, Hans Wassard, Helsingør Guldreinette, Hillested æble, Holsteinhus , Katrineæble ,
Lundbytorp æble, Maglemer, Ordrupgård Sommeræble, Pigeon rød og Thyrislund.
OG ALT DET ANDET
Dagen igennem vil der være professionelle folk, der fortæller og vejleder om efterårets frugter samt plantningen, pasningen og beskæringen af de nye træer – ligeledes vil de være behjælpelig med vejledning i alle spørgsmål vedrørende æbler og æbletræer. Der er frugtbogssalg, salg af æbler og meget andet. Børnene kan få malet ”æblekinder”, hestevognen kører rundt på museets store arealer, hvor man kan få et indtryk af de mange mindre æbleplantager, der her på 4. år så småt er begyndt at se ud af noget.
Dagen kan sluttes af i museets restaurant ”Den Gamle Stald”, hvor der serveres æblekage til kaffen.
Udsendt: 2010-08-16
Pløjning gennem tiderne
12. september kl. 10-16
Den 12. september afholder Dansk Landbrugsmuseum et arrangement med pløjningen i højsæde.
Det vil være muligt at opleve hvorledes pløjningen har forandret sig siden oldtiden.
Den ældste pløjning og pløjeredskaber vi kender er oldtidens arder, som i det væsentligste bestod af en groft tilhugget kløftet træstamme, ”tvege”, denne primitive plov blev sidenhen erstattet af en mere ”avanceret” udgave med udskiftelige sliddele, det vil være muligt at opleve kopier af sådanne plove i arbejde den dag.
Også middelalderens hjulplov og plove fra 1800-tallet vil blive demonstreret, sammen med en række af de plove som vi kender fra ”De gode gamle dage” det vil sige mange former for heste plove, den lille grå Ferguson og frem til vore dages store plove med mange furer og mange hestekræfter foran.
Der vil selvfølge være mulighed for at få en snak med de mange pløjere på stedet, noget det normalt ikke er muligt, når der er tale om en pløjekonkurrence, ligesom det vil være muligt at for stillet sin nysgerrighed omkring de forskellige typer af plove.
Udsendt: 2010-08-10
200 års jubilæumsudstilling 1810 – 2010
kan ses frem til 20. september
Når man i dag går på dyrskue, så oplever de fleste en sammenblanding af udstilling af dyr, maskiner, politiske meninger og gøgl. Der er selvfølgelig masser af dyr, der er store maskiner ikke bar til landbruget, men også entreprenørmaskiner kan man i dag se på et af de store dyrskuer. For de fleste er det nok det, der er oplevelsen. Men hvis man går et lag dybere og begynder at gå på opdagelse i dyrskuet, så kan man finde spor, endda tydelige spor efter det dyrskue, der var engang.
De første dyrskuer var alvorlige ting, især efter den første husdyrlov fra 1852, hvor der kom ganske store summer ind i præmiepuljerne, og samtidigt blev en god placering på dyrskuet afgørende for et dyrs rolle og fremtid som avlsdyr. Nogle af de tidlige dyrskuer, landmandsforsamlingerne, havde foruden dyrskuet også en forhandling, altså et møde hvor der blev diskuteret faglige spørgsmål.
Ved siden af udstillingen og bedømmelsen af dyrene, så kom der efterhånden også andre elementer ind, dels faglige udstillinger, arrangeret af kredsen bag dyrskuet og dels salgsudstillinger hvor de var producenter og forhandlere, der stod bag. Alt i alt et enormt arrangement, når man tænker over det. Så var der selvfølgelig også underholdningen, i mange år, så opførte det kongelige teater en forestilling på De jyske Landboforeningers Ungskue, sådan er det ikke længere, nu kan man opleve mavedans og gravkoballet.
Men dyrskuet er stadig en alvorlig ting, det kan man opleve, når man besøger de tilbageværende dyrskuer, de er landbrugets udstillingsvindue ud til det øvrige samfund.
Udstillingen viser både den store folkefest, men også nogle af de alvorlige elementer, som et dyrskue også indeholder.
God fornøjelse med et besøg i udstillingen
Jens Aage Søndergaard
Museumsinspektør
Udsendt: 2010-06-16
På Dansk Landbrugsmuseum vises en kunstudstilling af Guver Ridell fra 4. juni til 20. september 2010.
Guver Ridell har skabte en række patchworkværker specielt til Landbrugsmuseet, hvor hovedtemaet er køer, høns og landboliv.
Gunver Ridell er opvokset i Vendsyssel, men har de sidste 20 år været bosat i Göteborg. Som hun selv udtaler, så har: ”jeg arbejdet med billedetæpper i over fyrre år, som tiden dog går. Men med barndomstiden i bondesammenhæng – sidder så tydeligt i det meste af det jeg gør”.
Billedetæppernes teknik, kaldes patchwork, men miljøerne er hentet fra barndommen, hvor bondesamfundet stadig var som i ”gamle dage” og meget langt fra det moderne landbosamfund, der findes i dag. ”Men jeg husker det – hvordan folk var på landet – det var en kamp for mange – men kærligheden til dyr og marker, sad der, hvor den skulle. Selv om mennesker, også dengang havde vældig meget arbejde, så var der tid til at glæde sig over livet.”, siger Gunver Ridell, der netop med sit kunstneriske virke forsøger at fastholde nogle af de mange erindringsbilleder og føre dem over på billedtæpper.
Gunver Ridell har udstillet på en lang række særudstillinger i Danmark, blandt andet på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, for flere danske kommuner samt på adskillige sygehuse.
I 1985 fik hun tilbudt udsmykningsopgaven af Frihedens Sportscenter for Hvidovre Kommune.
Udsendt: 2010-05-10
EFTERLYSNING AF STAUDER OG LØGPLANTER
FRA FØR 1960
Vilde tulipener fra Gjessing
I aviser, fagblade og trykte reklamer annonceres der året igennem med nye variationer af gamle, kendte haveplanter. Der kommer nye farver, nye former, nye højder - så efterhånden har vi fået nogle helt andre planter frem, med helt andre egenskaber end de gamle.
Hvert eneste år nedlægges der gamle haver, og gamle planter forsvinder uden nogen form for dokumentation. På den måde forsvinder der hele tiden dele af den levende kulturarv, og derfor ser en række museer det som naturligt at starte på en bevaring af den del af kulturarven. En række danske kulturhistoriske museer efterlyser derfor stauder og prydløg, hvis historie med sikkerhed kan føres tilbage til før 1960. På det tidspunkt eksploderede parcelhusbyggeriet, og derfor blev der indkøbt mange nye planter.
Vi vil meget gerne have en aflægger eller et løg af planterne, men næsten lige så vigtigt som selve planterne, er oplysninger om dem. Hvor gamle mon de er? Er de gået i arv, eller har man byttet sig til dem? Hvad kalder man dem? Hvilken jordbund har de stået i? Har de stået i en villahave, en sommerhushave eller hvor? Hvem er den venlige giver? Osv. Når planterne er kommet til museet, og oplysninger og eventuelle gamle billeder er affotograferet, vil oplysningerne blive samlet i et fælles register.
I vores nabolande Sverige og Norge har den form for indsamling og bevaring været gennemført i en årrække, og her er der udgivet bøger både om planterne og om, hvordan man bedst bevarer dem.
På mange danske museer findes der i dag haver, hvor der står ældre planter, og de indsamlede planter vil i første omgang komme til at stå her til glæde for de besøgende. På lidt længere sigt håber vi, at der kan udvælges en række planter, som kan indgå i en fælles ”plante-bank”. Derefter vil museumshaverne fungere som sikkerhedskopier, og planterne vil kunne vises frem i de lokalområder, hvor de oprindeligt var i brug.
Vi begynder i det stille, for kan 12-15 museer blot bevare 10 planter hver, så er der bevaret over 100 af dem – i modsætning til i dag, hvor de slet ikke er bevaret.
De medvirkende museer er:
Amagermuseet, Billund Museum, Cathrinesminde Teglværksmuseum/Museum Sønderjylland, Den Fynske Landsby, Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Højer Mølle/Museum Sønderjylland, Den gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, Langelands Museum, Morslands Museum, Næstved Museum, Tadre Mølle/Roskilde Museum, Skanderborg Museum, Sydvestjyske Museer/Ribe, Vestfyns Museer.
Udsendt: 2010-02-09
