Udskriv printvenlig udgave
    

 

Pressemeddelelser

Pølser i lange baner – fra kødhakkerens tidsalder og traditioner når fastelavnen står for døren. - vinterferieaktiviteter for børn og deres familier på Dansk Landbrugsmuseum i uge 7 - begge weekend
Foredrag om The Beatles med Per Wium lørdag den 25. februar kl. 14-15.45
Dansk Landbrugsmuseum efterlyser køkkener fra 1980’erne og 1990’erne køkkenmaskiner og –redskaber fra 1950 til 2010 kvindetøj fra 1950 til 2010
De dejlige ungdomsår i 60’erne!
Kunstens venner Djursland ”Kunstudstilling”
Gamle danske sorter af løg og porrer skal i moderne gryder!
Smagen af fortidens danske køkken - historiske omgivelser med lerfade og brændekomfur

Pressens kontaktperson:
Museumsinspektør Irene Hellvik
Tlf.: 87 95 15 23 elller e-mail: ih@gl-estrup.dk

Pølser i lange baner – fra kødhakkerens tidsalder og traditioner når fastelavnen står for døren. - vinterferieaktiviteter for børn og deres familier på Dansk Landbrugsmuseum i uge 7 - begge weekend


Program for dagene lørdag d. 11. – 17. februar.
I skolernes vinterferie skruer vi tiden tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og sætter fuld sving i kødhakkemaskinen. Krydderier og smag er som i datidens medisterpølser og arbejdet er ikke til at tage fejl af – håndkraft!
Håndsvinget på kødhakkeren drejes både for at hakke svinekødet og for at fylde farsen i tarme. Kom og vær med til at lave medister som på oldemors tid. Du er selv med til hele processen og når arbejdet er veloverstået er nydelsen din – en god bid pølse med en humpel rugbrød og en klat sennep. Det koster 10 kr. at deltage i køkkenaktiviteten.

Program for dagene lørdag d. 18. – 19. februar.
I dagene lige inden fastelavn udskiftes pøslemageri og stegeos med duft af bagværk. Her kan du smage fastens brød af det fineste hvide mel og her kan du pynte dit eget fastelavnsris med kulørte stofbånd, blomster af silkepapir, farvede æggeskaller, sorte katte og den hvide stork med svøbelsebarnet i næbbet på hæderspladsen - i toppen af riset.
Det koster 10 kr. at pynte et gammeldags fastelavnsris.
Entréen for voksne er 40,- kr. og giver adgang til Dansk Landbrugsmuseum. For børn under 18 år er det gratis. Åbningstid er 10.00—16.00



Udsendt: 2012-01-27


Foredrag om The Beatles med Per Wium lørdag den 25. februar kl. 14-15.45


Musikjournalisten, musikeren og Beatles-eksperten Per Wium, holder et spændende foredrag om The Beatles på Dansk Landbrugsmuseum, lørdag den 25. februar kl. 14-15.45. Anledningen er museets store 60'er-udstilling "De dejlige ungdomsår", som kan ses frem til 12.08.12. Per Wium fortæller om det helt særlige ved Beatles-musikken, og giver eksempler på udvalgte Beatles-numre på museets flygel. Udover musikken fortæller Wium bl.a. om det ambivalente forhold mellem Paul McCartney og John Lennon, indspilningsomstændigheder mv. Wium er forfatter til bogen "Beatles for alle". Han har været ansat i Danmarks Radio i 30 år, er tidligere musiker i bands som ACHE, og spillet sammen med Lotte Rømer. Wium har også selv udgivet plader.

Samme weekend, både lørdag den 25. og søndag den 26. mellem kl. 12 og 15 er der små rundvisninger med forfatter og samler Poul Nowack fra Grenaa, der også er idemanden bag udstillingen. Her vil han fortælle om udstillingen og de mange bevæggrunde, der er til at lave en udstilling om ungdommen i 60'erne.


Udsendt: 2012-01-26


Dansk Landbrugsmuseum efterlyser køkkener fra 1980’erne og 1990’erne køkkenmaskiner og –redskaber fra 1950 til 2010 kvindetøj fra 1950 til 2010


Køkken fra 2010 i den permanente udstilling i Tidslinjen. Et af de mange køkkener der er en del af Dansk Landbrugsmuseums faste udstillinger.

Har du netop købt hus og skal have nyt køkken, eller er du i gang med at køkkenrenovere dit hus fra 1980’erne eller 1990’erne, så kan dit gamle køkken komme til ære og værdighed igen på Dansk Landbrugsmuseum. Vi har nemlig brug for det.

Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup arbejder i øjeblikket på en udstilling om det moderne danske køkken og om dansk madkultur fra 1950’erne til i dag.
Det bliver en undersøgelse såvel som en udstilling, og udstillingen åbner i første omgang midt i maj på Brede Værk – Museum for Industrikultur under Nationalmuseet, dernæst på Landsmejeriudstillingen i Herning i midten af november for til sidst at finde sin faste plads på Dansk Landbrugsmuseum fra 2013.

EFTERLYSNING AF KØKKENELEMENTER FRA 1980’ERNE OG 1990’ERNE
Hvis du står med et køkken, som skal smides ud, men som egentlig er godt nok, så vil Dansk Landbrugsmuseum meget gerne overtage det. Eneste krav fra vores side er, at køkkenet er fra 1980’erne eller 1990’erne. Vi har i forvejen køkkener fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Skulle der dog være nogle af læserne, der er i besiddelse af køkkenet fra disse årtier, og som er i bedre stand end museets, ja så er vi faktisk også interesseret i køkkener fra disse perioder.

EFTERLYSNING AF GENSTANDE TIL UDSTILLING
Dansk Landbrugsmuseum mangler også tidstypiske genstande fra husholdningen fra de enkelte årtier, både maskiner og redskaber.
Eksempelvis følgende fra 1950’erne:
– spisestel, bestik, opbevaringsskåle, gryder, potter og pander, brødskærer, køkkenmaskiner og meget andet. Opskriftsbøger og reklamer fra årtiet er også meget velkomment og skulle der være nogle, der har rationeringsmærker, vil det være alle tiders.
Ideen er, at vores 1950’er køkken skal klædes pænt på, så det kan fremstå som et repræsentativt køkken.
Det samme gælder for årtierne 1960’erne, 1970’erne, 1980’erne, 1990’erne samt 2000’erne.

EFTERLYSNING AF KVINDETØJ
Men et køkken uden husmoder går ikke, så derfor efterlyses også beklædningsgenstande, der viser hvordan husmoderen var klædt på, når det blev arbejdet i køkkenet.

For yderligere information ring eller mail til undertegnede, 86 48 34 44 eller bb@gl-estrup.dk



Udsendt: 2012-01-24


De dejlige ungdomsår i 60’erne!


STOR SÆRUDSTILLING OM UNGDOMSLIVET I 60´ERNE
Yeah - Yeah! Det oser af 60´erstemning på den store særudstillingen "De dejlige ungdomsår", som vises på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup ved Auning i perioden 1. februar -12.august 2012. Udstillingen fortæller om ungdomslivet i provinsen i perioden 1960-69, og museet har allieret sig med forfatter og samler Poul Nowack fra Grenaa, som både har stor viden om emnet, og en meget stor samling af spændende genstande fra 60’erne. Udstillingen er opbygget over 7 temaer: En ungdomskultur opstår, fritiden, bands- og popballer, ungdomsoprør og mode, en biograftur, et ungdomsværelse, og i "60erne´spøger stadigt" trækkes tråde til i dag.
Udstillingen er et "must" for de der selv var unge dengang, men også nutidens unge vil kunne få et godt og alsidigt indtryk af det at være ung i 60´erne.

UNGDOMMEN I PROVISEN VAR OGSÅ MED
Nogle tror fejlagtigt, at det kun var i de største byer, der var gang i pigtrådsmusikken og det lange hår, men den myte gør udstillingen op med. Den historiske udstillingen forsøger at komme rundt om de væsentligste emner, og i tekst, tableauer og i filmklip kan man få en oplevelse og forståelse for baggrunden for den nye ungdomskultur, se hvad de unge lavede, blive klogere på ungdomsoprøret med hippier, provoer, pigtrådsmusik og bandudstyr, hitlister, et friere syn på sex, syrerock og protestsang. Tøj og hårmoden kan også ses, og der er gensyn med tidens spolebåndoptagere, grammofoner, plader, popblade, samlebillede, knallerter og et indblik i hvilke film ungdommen for eksempel så i biografen i 60’erne. Og naturligvis kan man se masser af popidoler som f.eks. Elvis, Cliff, Tommy Steele, Beatles, Rolling Stones, Jimi Hendrix, danske beat/pigtrådsgrupper som Cliffters, Hitmakers, Defenders, Peter Belli og Les Rivals, Alrune Rod, Steppeulvene og en stribe bands fra provisen.

UNGDOMMEN BEGYNDTE AT SÆTTE EGEN DAGSORDEN
Ungdommen blev for første gang i historien en synlig, stor og dagsordensættende gruppe. Mange unge lod håret gro, gik i udfordrerne og provokerende tøj, og især musikken kom til at betyde meget for en fælles referenceramme og en samhørighedsfølelse. Sidst og ikke mindst, så lod mange unge sig ikke indrette under deres forældres normer, de fik deres egne normer, og for nogen blev det til et regulært oprør mod tidligere tiders konforme livsstil.
På et "teenager-værelse" fra 60’erne, kan man for eksempel finde: Plakater af popstjerner, en guitar, ølkasser, en spolebåndoptager, en transistorradio, en grammofon med plader, tyggegummisamlebilleder af popstjerne/filmskuespiller, en pung, en "stålredekam", en kuglepen, en pakke kondomer, pessar, P-piller, en Ronson lighter, popblade, frække blade og ungdomsbøger, tøj, en sminkehylde med spejl, Carmen-curler og et stearinlys i en vinflaske mv.
Nye ord i 1965 var; Diskotek, grisefest, kulturkløft, kønsroller, moms, P-pille, pornofilm, trompetbukser, sabbatår, bodybuilder, abeskøn og fremmedangst.

UNGDOMMEN VAKTE FORARGELSE
Mange voksne var nedladende overfor de unges musik og forargede over de unges livsstil med ”… langt Beatleshår, lårkorte kjoler og de unges mere frigjorte syn på kærligheds- og sexlivet. Forargelsen blev også rettet mod de unge, som udtrykte kontante samfundskritiske synspunkter med krav om mere demokrati og krav om en mindre autoritær opdragelse. Hertil kom en begyndende kvindefrigørelse, oprettelse af kollektiver, nej til atomkraft-marcher, demonstrationer mod krig, frigivelsen af P-pillen og pornografien.”



Udsendt: 2012-01-19


Kunstens venner Djursland ”Kunstudstilling”


Kunstens venner Djursland ”Kunstudstilling” i Centralhallen på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup

Sidste år i 2011 udstillede Kunstens Venner Djursland, KVD, i administrationsbygningen på Gl.Estrup.
Siden er der indgået aftale om, at Kunstens Venner skal udstille i perioden fra 1. febr. til 11. juni i den centrale udstillingshal.
Udstillingsperioden deles op i 2 udstillinger.
Den første udstilling er med billedkunstnerne Janni Krøjer Svendsen, Lise Barsøe, Martha Lund, Kirsten Illeborg, Lena Le Butt, Susanne Mosegård, Erik Hellum Nielsen og Orla Knudsen. Udstillingen varer fra 1. februar til 10. april.
Herefter ovetager en anden gruppe fra d. 11. april til 11. juni. Dette vil senere blive omtalt.
KVD glæder sig over samarbejdet og håber, at udstillingerne kan gentages næste år.
Udstillingerne er åbne i museets normale åbningstid.
På foreningens hjemmeside www.kunstensvenner.dk kan man læse nærmere om de enkelte kunstnere.
Kunstens Venner Djursland er en sammenslutning med 37 aktive kunstnere inden for keramik, malerier, foto, fotocollager, filtning og pileflet og en del støttemedlemmer.
For yderligere information kontakt Orla Knudsen på info@kunstensvenner.dk.




Udsendt: 2012-01-12


Gamle danske sorter af løg og porrer skal i moderne gryder!


Det Historiske Køkken – her afprøves de gamle danske sorter i relation til historiske traditioner omkring tilberedningen af maden.

Dansk Landbrugsmuseum har fået en bevilling på 753.000 kr. til et dyrkningsprojekt, som skal sikre at de gamle sorter af løg og porrer kommer forbrugerne til gode.

Bevillingen kommer fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – NaturErhvervstyrelsen og er et tilskud til bevaring og bæredygtig udnyttelse af de gamle danske kultur- og nytteplanter, som i fagsprog kaldets de ”plantegenetiske ressourcer”. Projektet er tværfagligt og sker i samarbejde med Aarstiderne, AgroTech -faggruppen for Vegetabilske Fødevarer og NordGen, hvis formål er at bevare og dokumentere den genetiske variation i nordisk plantemateriale.

Hvad er et dyrkningsprojekt?
Formålet med dette dyrkningsprojekt er at finde frem til, hvilke gamle danske sorter af løg og porrer, som egner sig bedst til økologisk dyrkning, og som samtidig er velegnet til konsum. Selve dyrkningen vil foregå på Aarstiderne og i Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugsmuseum. I forbindelse med dyrkning og høst skal sorterne bedømmes og registreres for dyrkningsegnethed, udseende, anvendelighed og smagsnuancer. Udover dyrkningen vil Dansk Landbrugsmuseum indsamle viden om brugen af løg og porrer i den danske husholdning gennem tiderne. Empirien skal anvendes praktisk i det forsøgskøkken, som kaldes ”Det Historiske Køkken”, hvor sorterne skal afprøves i forhold til opskrifter fra gamle danske kogebøger. Opskrifterne med tilhørende kulturhistoriske informationer, vil blive lagt ud på museets hjemmeside – omformuleret og tilpasset således de kan anvendes i et nutidigt køkken. I Det Historiske Køkken vil der ligeledes gennem alle projekt-årene blive foretaget smagsforsøg af sorterne – dette arbejde sker i tæt samarbejde med de øvrige projektdeltagere.
Ved projektets afslutning i 2014 vil de mange resultater blive analyseret og vise hvilke danske sorter, som skal dyrkes i større skala, således at grønsagerne med tiden kan blive tilgængelige – som smagsfulde, spændende nye danske råvarer med en rigtig god kulturhistorie!

Hvorfor løg?
Løg har helt tilbage fra oldtiden udgjort en af basis-ingredienserne i danskernes måltid. Et af de tidligste spor stammer fra jægerstenalderen (ca. 5.400 – 4.000 f. Kr.), hvor man på undersøiske bopladser blandt plantermaterialer som bl.a. agern, bær og æbler – ligeledes har fundet rester af løg. Fra bronzealderen (1.700 – 500 f. Kr.) har arkæologerne fundet en egetræskiste indeholdende et velbevaret kvindelig med tilhørende gravgaver ved byen Egtved. Graven er dateret til 1370 f. Kr. og indeholdt, foruden liget af den unge kvinde med tøj og smykker, en lille sammensyet barkspand, som stod i kistens fodende. I bunden af spanden lå indtørrede rester af en væske fremstillet af hvede, tytte- eller tranebær og porse. Senere undersøgelser har vist at denne øl var krydret med forskellige urter som mjødurt, perikum, ramsløg, kløver og lyng.
Fra senmiddelalder og lagt op i 1800-tallet viser et omfangsrigt historisk kildemateriale, at løg udgjorde et centralt element i madlavningen. Løg blev først og fremmest brugt som krydderi til kødretter. Dengang sagde man nemlig, at løg kunne tage den grimme smag af mug! En anden yndet spise blandt danskerne var rå løgskiver som en slags pålæg på brød. Løg og løgplanten var ligeledes kærkommen i ”madmors husapotek” – løg fungerede også som medicinsk plante! I pestens tid hængte man skrællede løg over sengens hovedgærde, for som man sagde - blev de sorte var pesten kommer til huset! Derudover mente datidens mennesker, at indtagelse af løg gav en smuk ansigtsfarve, kunne helbrede angreb af indvoldsorme – ja, løg kunne ligefrem få håret til at gro!
Den kulturhistoriske undersøgelse vil have til formål at indsamle empiri bl.a. fra gamle erindringsbøger, havebøger og kogebøger fra 1600-, 1700-, og 1800tallet og ikke mindst perioden dækkende fra tiden før første verdenskrig og frem til 1950-erne. Fokus vil være grønsagernes brug i husholdningen gennem tiderne – dels i den selvforsynende husholdning og dels grønsagernes betydning med industrialiseringens komme fra slutningen af 1800-tallet.

Unikke smagsoplevelser
Det er væsentligt for projektet, at dette dyrkningsforsøg gøres tilgængelig for offentligheden. Hos Aastiderne og på Dansk Landbrugsmuseum vil der i 2012 og 2013 arrangeres temadage, hvor de besøgende kan følge projektet og hvor de samtidig tilbydes spændende og unikke smagsoplevelser. Netop kombinationen af oplysning og oplevelser, hvor gæsterne ser, dufter og smager på afgrøderne, forventes at øge opmærksomheden på de gamle danske sorter og vise, hvor stor betydning det har at bevare og bruge dem.
Der formidles via hjemmesiderne www.agrotech.dk, www.aarstiderne.com og www.dansklandbrugsmuseum.dk. Derudover formidles via fagblade, forbrugerblade, aviser, rundvisninger, demonstrationer og mange arrangementer.


Lidt mere om projektets samarbejdspartnere
Seniorkonsulent Gitte Kjeldsen Bjørn er ansat hos AgroTech, som faglig leder af Faggruppen for Vegetabilske Fødevarer. Denne gruppe arbejder med grønsager, frugt, bær, krydderurter og de vilde spiselige urter, som findes i naturen. Afprøvning af sorter er også en vigtig del af gruppens arbejde, samt planlægning af forsøg og opgørelse af resultater. De har en stor viden omkring det at vurdere sorters dyrkningsegnethed i kraft af Gitte Kjeldsen Bjørn.
Aarstiderne dyrker økologiske grøntsager og pakker sæsonens bedste økologiske råvarer i en kasse, lægger opskrifter på velsmagende hverdagsretter ved og kører kassen ud til kundernes hoveddør. I dag leverer de til ca. 40.000 familier i Danmark og 5.000 familier i Sverige.
Dansk Landbrugsmuseum er et landsdækkende statsligt specialmuseum under Kulturministeriet som arbejder med landbrugets- og måltidets kulturhistorie fra oldtid til nutid. Omkring bygningerne råder museet over 112 ha jord, som muliggør aktiviteter, demonstrationer og levendegørelse i formidlingen. Museet har den Landbrugsbotaniske Have på ca. 1 ha med historiske grøntsager, krydderurter, markafgrøder og bærbuske. Måltidets kulturhistorie er museets ansvarsområde på forsknings- og formidlingsområdet.

Kontaktperson: Museumsinspektør Bettina Buhl tlf. 20 80 31 27.
Ansvarsområde: Forskning og formidlingen af Måltidets kulturhistorie. Forfatter til mangfoldige artikler om emnet og til bogen ”Historien om danskernes mad i 15.000 år” – med udvalgte opskrifter fra gamle danske kogebøger.



Udsendt: 2012-01-03


Smagen af fortidens danske køkken - historiske omgivelser med lerfade og brændekomfur


Prøv museets nye koncept og få unikke smagsoplevelser, sjovt samvær og viden om dansk madhistorie.
Virksomheder og foreninger tilbydes en oplevelse i DET HISTORISKE KØKKEN. Sammen skal vi tilberede mad efter meget gamle danske kogebøger. Ingredienserne høster vi i Den Landbobotaniske have, hvor der dyrkes gamle sorter af danske kultur- og nytteplanter. Sorter som er ukendte, men smager ”af oldemors have”! Dagen krydres med fortællinger om det historiske danske køkken – og her venter gode historier, som for længst er gået i glemmebogen!



Udsendt: 2011-05-18


Send en mail til Dansk Landbrugsmuseum