I 2008 er der indsamlingstop, hvilket vil sige, at Dansk Landbrugsmsumeum IKKE modtager eller indsamler genstande. Kun ekstraordinært modtages genstande, hvis der er tale om en unik genstand.
Det har i mange år været et bærende princip i indsamlingen på Dansk Landbrugsmuseum, at det næsten udelukkende har været landbrugets produktion, der er er blevet dokumenteret. Det har betydet, at områder som gårdens sociale liv, landmandens placering i lokalsamfundet og lignende, ikke har været en del af den formulerede indsamlingspolitik.
I de seneste år har Dansk Landbrugsmuseum dog ændret denne praksis, så museet i dag arbejder indenfor et område, som er defineret som landbohistorisk og ikke kun landbrugshistorisk. Det betyder, at der indsamles genstande og laves undersøgelser inden for hele spektret omkring livet på landet og ikke kun på landbrugets produktion.
For at kunne leve op til denne nye indsamlingspolitik, så er det besluttet, at der ikke foregår indsamling af genstande efter 2005 med mindre det er en del af en aktiv indsamling.
Dansk landbrugsmuseum har i 2007 formuleret en præcis indsamlingspolitik, som passer til det udvidede indsamlingsområde.
Kassations- og indsamlingspolitik samt strategi for dokumentation på
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
Udarbejdet af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup