Center for den levende Kulturarv

Bemærk at vores marker og haven er økologisk drevet.

... er et helt moderne landbrugsbyggeri, som danner ramme om Museets husdyr af gamle racer. De tre bygninger i Centeret er opført i limtræ og glas og svæver nærmest over jorden.
Byggeriet består af tre faser, hvoraf den første stod klar til at tage imod sine nye beboere 1. december 2001.
Centret er opført for økonomiske midler fra Kulturministeriet, Landbrugsrådet og Foreningen Plan-Danmark.
Når byggeriet står helt færdigt i løbet af nogle år, vil der være hele ni bygninger, stalde, maskinbygninger og informationsbygninger til bl.a. Skoletjenesten.
Omkring centret er der historiske marker og køkkenhave for Skoletjenesten, samt folde til museets forskellige dyr.

På det grønne areal er der i sommerhalvåret borde og bænke, hvor man kan spise sin medbragte mad, mens man ser ud over markerne med museets dyr. Der er også bålplads, hvis man selv ønsker at tilberede sin mad over åben ild.

Dansk Landbrugsmuseum har 100 ha land, der dyrkes som økologisk landbrug. På markerne er der kvæg, får, geder, høns, gæs, ænder og kaniner, alle af de gamle bevaringsværdige gamle danske husdyrracer.

• Det jyske Kvæg
• SJM - sortbroget jysk malkekvæg
• Dansk Landfår
• Dansk Landraceged
• Hvid Dansk Landkanin
• Danske Landhøns
• Luttehønen
• Den Danske Landgås - to varianter, den grå og den brogede 

Foruden de dyr Landbrugsmuseet har, er der svin, heste, hunde, ænder, duer og Læsøbien med på bevaringslisten. Nogle af disse racer kan måske ad åre også ses på Dansk Landbrugsmuseum.
Se yderligere om gamle husdyrracer på Historie Online eller på www.genres.dk.

På Dansk Landbrugsmuseum dyrkes flere forskellige typer marker.
De historiske marker består af 10 marker på hver 1 td. land, hvor der dyrkes forskellige afgrøder af gamle sorter.
Sorterne på korn, roer, vikker, kartofler osv. er anskaffet via Den Nordiske Genbank i Sverige.
Skoletjenesten har 8 små markstykker, hvor der dyrkes de samme afgrøder som på de historiske marker. Disse marker er beregnet til at blive passet, tilsået og høstet af børn, der deltager i Skoletjenestens landbrugsforløb.
Resten af jorden er tilsået med enten vårbyg eller kløver.
Disse marker er græsningsområder og afgrøder til Landbrugsmuseets husdyr.

Lidt fakta om de gamle husdyrracer
De gamle danske husdyrracer er resultatet af flere tusinde års husdyrhold. I tidens løb har dyrene ændret sig, idet man har ændret og forbedret egenskaber, størrelser og farver, indført dyr fra andre lande og så videre.

Efter 1850 begyndte man at foretrække renavl; dyr af samme farve, størrelse og lignende. Ved at udvælge dyr med bestemte egenskaber til videre avl dannedes efterhånden ensartede, nationale husdyrracer. Racerne tilpassede sig de livsbetingelser, der var fremherskende i de enkelte regionale område. Det er for eksempel en væsentlig grund til, at man tidligere holdt andre typer af blandt andet får og kvæg på de magre jorder i Jylland end på den mere frugtbare jord i Østjylland og på øerne.

 Efter 1950 og især i de sidste 20-30 år er de forskellige husdyrracer blevet krydset med udenlandske racer og har mere eller mindre fortrængt de gamle racer. De nye husdyrracer kan bedre end de gamle leve op til det moderne landbrugs krav om ydelse og tilvækst.

Bevaring af de gamle danske husdyrracer
De gamle danske husdyrracer skal bevares, fordi de er en del af vores kulturarv, og fordi de indeholder værdifulde arveanlæg, som kan blive uvurderlige i fremtiden. Derudover er de gamle racer generelt lettere, mere nøjsomme og hårdføre end de højt forædlede racer, og er af den grund ofte bedre egnede til for eksempel landskabspleje.   

Kålroer
Kålroer hører til korsblomstfamilien, herunder kål (Brassica), der omfatter en lang række kulturplanter. Planten er muligvis opstået ved tilfældige krydsninger i middelalderens kålhaver, og er da også i lang tid en køkkenurt (kålrabi). Både kålroen og de andre roer får først betydning i Danmark efter 1880, da man lægger landbruget om til produktion af mejeriprodukter. Fra dette tidspunkt kan det betale sig at fodre køerne med de saftige roer, så man også i vinterhalvåret kan få en god mælkeproduktion. Arealerne med kålroer er aftaget meget i de sidste 20 år, idet man i stedet anvender fodersukkerroer. Hvede (Triticum aestivum)
Almindelig hvede er verdens vigtigste kornsort og hoved-næringsmiddel for mere end en 1/3 af verdens befolkning. Almindelig hvede er sandsynligvis opstået i Vestasien som en krydsning mellem vild emmer og gåseøje. Arkæologiske fund viser, at almindelig hvede blev dyrket i Persien, Irak og Tyrkiet 6000 – 5000 år f. Kr. I Danmark dyrkes den fra omkring år 3000 f. Kr. Hvede dyrkes mest som vinterhvede, der sås om efteråret, idet den giver det største udbytte, mens vårhvede giver et mindre udbyttet, men bedre brødkorn.

Boghvede (Fagopyrum esculentum)
Boghvede blev tidligere dyrket som en slags korn. Den kom til Danmark i 1300-tallet, og fik især udbredelse på de allerdårligste jorde. I Vestjylland var den i lang tid ligeså vigtig som rug, men efter 1815 blev den fortrængt af kartoflen. Planterne tåler ikke frost. Den skal derfor sås sent, helst efter 1. juni. Boghvede blomstrer hele tiden og planten har således både modne frø, umodne frø og blomster, når den høstes. Derfor skårlægges den og tørrer på marken et par uger, inden den bringes hjem og tærskes. Boghvedens frø males til gryn eller mel. Boghvedegrød var nogle steder en fin ret, mens den andre steder serverede
til mange måltider og regnedes for fattigmandskost.

Vinterbyg, Vårbyg (Hordeum vulgare convar. disticon)
Den dyrkede toradede byg er opstået af vild toradet byg, der findes vildtvoksende i Vestasien. Her har man dyrket byg siden år 7000 f. Kr. Den byg, de første agerbrugere bragte til Danmark for ca. 6000 år siden, var den seksradede byg, der  opstod som en mutation af den toradede byg. Den toradede byg nåede først til Danmark i 15- 1600-tallet. Gennem hele historien har byg givet føde til mennesker og foder til dyr, og ikke mindst er den blevet anvendt til fremstilling af øl. Tidligere var vårbyg, der sås om foråret, den mest almindelige. Men vinterbyg er blevet dominerende i Danmark de sidste 15-20 år, bl.a. som følge af regler om grønne marker om vinteren og forbedrede midler til ukrudtsbekæmpelse.

Havre
Havre stammer sandsynligvis fra gold havre, der vokser vildt langs kysterne i Middelhavsområdet. Den har været dyrket i Europa siden år 1000 f. Kr. Havre passer til et køligt og regnfuldt klima, og har været dyrket på store arealer i Vesteuropa, både som føde til mennesker og som foder til heste. Havre sås om foråret (vårsæd).

Vikker
Vikker er en bælgplante, hvoraf to sorter dyrkes og en halv snes er vildtvoksende her i landet. Det er en foderplante og planten indgår i en foderblanding med havre, byg og ærter (vårvikker) eller med rug alene (vintervikker). Der er kun tale om hestefoder. Planten er meget nøjsom og kræver kun lidt af jorden, til gengæld er den ikke begejstret for tørke i forsommeren.  

Rug
Rug er den yngste og en af de mest almindelige kornsorter i Danmark. Den hører egentlig hjemme i det sydvestlige Asien men bredte sig for omkring 1500 år siden til den nordlige del af Europa. Rug er en meget hårdfør og nøjsom planter, der i sit hjemland blev betragtet som ondartet ukrudt. Omkring år 0 begyndte den at fortrængte hveden og blev efterhånden ophøjet til kulturplante. Botanisk set hører rug til græsslægten ligesom hveden, som den ligner i bygning og udseende. Den finere hvede (det hvide brød) har altid været den mest eftertragtede kornsort men danskerne ville være ilde stedt, hvis de ikke fik deres daglige ration rug i form af rugbrød.

Hør
Hør anses for at være den ældste kulturplante, der anvendes til andet formål end menneskeføde. Den er tidligst blevet dyrket i Egypten og omkring det Kaspiske Hav for 4 - 5000 år siden. Efter fund fra jernalderen anses det for sandsynligt, at hørdyrkning har været almindelig i al fald i Jylland de første par hundrede år e. Kr. Hør dyrkes i dag over hele Europa. Der tales i almindelighed om to sorter; springhør (olie) og tærske- el. spindhør også kaldet lin. Det er specielt spindhør til tekstilindustrien, der dyrkes herhjemme. I Danmark fik dyrkningen af hør et opsving under 2. verdenskrig. Hør er en 1-årig plante, ca. ½ - 1 meter høj og har enten blå eller hvide blomster.

Kartoffel
Kartoflen stammer fra Sydamerika og fik først rigtig udbredelse i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. I dag er der stort set kartofler overalt, såvel i landbruget som i private haver. Planten er et uvurderligt fødemiddel, og næppe ret mange danskere kan forestille sig et måltid uden denne rodfrugt. Specielt på de sandede jorde i Jylland er der tradition for stordrift af kartofler til industrien og fødevareproduktionen. Planten hører til den giftige natskyggefamilie ligesom tomaten. Det er kun knolden der spises. Knolden er en kødfuld og stivelsesrig fortykket del af stænglen.