Permanente udstillinger
Landbrugsmuseets permanente udstillinger er en væsentlig del af en spændende museumsoplevelse. Vi genskaber fortidens miljøer med kulisser, billeder og udstillingsgenstande. Man føler historiens vingesus, når man står bag en 300 år gammel træplov med udsigt til markerne eller befinder sig i et travlt middelalderkøkken.
Det er meget få ting, der er bag glas og montrer.
Bondeliv
Viser udviklingen om landbruget og bøndernes liv fra bondestenalderen til Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet.
I introduktionsrummet ses i modelform kulturlandsskabets forandring gennem 6.000 år. Derefter går man gennem fire køkkener fra nutidens moderne køkken til jernalderens lyrekøkken.
Udstillingen er fortrinsvis bygget op som tableauer, der viser udvalgte arbejds-situationer gennem tiden.
Der er fem hovedafsnit. Oldtiden, middelalderen, købstaden med handel, 1700-tallets landsby og reformtiden med udskiftningen og opmålingen af Danmark.
Landboreformerne ændrede det danske samfund indenfor alle områder, uddannelse, oplysning, retssikkerhed og social omgang. De er grundlaget for det moderne samfund vi kender i dag.
Landbrug og Teknik
Når man forlader udstillingen om 1700-tallet går man direkte ind i 1800-tallets industrielle udvikling. Hvad der blev sat i gang i 1700-tallet bliver videreudviklet og forfinet i løbet af de næste 150 år. Fra at hesten var det foretrukne trækdyr blev livet på landet præget af de nye store og støjende maskiner. Udstillingen indeholder et væld af de maskiner, der er kommet til at betyde så meget for det moderne landbrug. Den lille grå Ferguson, der er blevet symbolet på efterkrigstidens landbrug er naturligvis også at se her. Som alle andre steder på Landbrugsmuseet er der tæt kontakt mellem publikum og de udstillede genstande.
Kød på bordet
Slagteriernes historie kan ses i kælderen i Besøgsmagasinet.
Museets viser med forskellige virkemidler ikke bare slagteribranches kulturhistorie men også en vedkommende historie, om danskernes ændrede madvaner i første halvdel af 1900-tallet, i forbindelse med slagteriernes fremkomst. - Ikke alle tænker på, at da eksportslagterierne bliver etableret, må de hjemlige husholdninger lære at bruge de dele af grisen, som ikke kunne eksporteres. Det betød at farsretter blev almindeligt. Anvendelse af indmad vandt frem og opskriften på spejlæg og bacon blev for første gang trykt år 1900 i en dansk kogebog.
Men ét er kødproduktionerne og deres anvendelse gennem tiden – udstillingsopbygning tager primært udgangspunkt i en slagtergang – fra inddrivningen til kølerum. Her kan man opleve de grundlæggende principper for slagtningen. Udstillingen går 'bagom' slagteren og fortæller om arbejdsvilkår, arbejdstid, samlebåndsarbejdet, akkorden, ligeløn m.m. I et udstillingsafsnit vises den lidt 'skæve' historie. - Det er f.eks. et sjovt gensyn med reklamekampagnen, 'Gris på gaflen' eller historien om bacongrisen - 'det ekstra ribben', mon mange dansker kender den historie i dag? og endelig – et udstillingsafsnit handler om Horsens Andelssvineslagteri – det første og nu det største i Danmark.
Besøgsmagasiner 
4.000 m2 med gamle redskaber og maskiner. I den ene ende af kælderen findes en stor samling af arbejds- og stadsvogne, kareter og slæder. I den anden ende af kælderen findes en stor samling redskaber og maskiner fra mejerierne samt en udstilling om slagteriernes historie. Se ovenfor.
På 1. sal findes alt hvad hjertet begærer af mejetærskere, traktorer og andre mere mekaniserede redskaber i landbruget. Her er der virkelig mulighed for at komme i nærkontakt med fortidens vidundere. Stort set alle maskinerne kan køre og en del er med i marken på Museets aktivitetsdage.
Modelsamlingen
På 1. salen er der en permanent udstilling af modeller. Landbrugsmuseet har omkring 700 modeller, hvoraf de ældste er fra slutningen af 1700-tallet. Der er med ca. 2 års mellemrum en udskiftning, så der er mulighed for at stifte bekendskab med alle modellerne i løbet af nogle år.
Biavl i fortid og nutid
Den anden af udstillingerne på 1. sal viser biavlens udvikling fra middelalderen frem til i dag.
Hele udstillingen er bygget op i sekskantede montre og podier lige som biernes kager. Der er også tre 
observationsstader, der om sommeren er fyldt med levende bier. Den ene observationstavle er i en udhulet træstamme så man kan se, hvordan bierne indretter sig i naturen. Endelig er der mulighed for at stifte nærmere kontakt med museets bier i Bigården. Her kan man på bestemte dage i sommerhalvåret blive iført en beskyttelsesdragt og selv få lov til at kikke biernes kuber efter i sømmene.
I Bigården er der en lang række bikuber - af halm, af træ og de helt moderne. Desuden har Landbrugsmuseet en helt unik ottekantet bipavillion fra 1911.
Bierne og Bigården passes af Gl. Estrup Biavlerlaug.
Den sidste bonde i Danmark
Fotoudstilling
Historien om Børge og Aase Jørgensen handler om, at det er muligt at gå imod strømmen og sige nej til udviklingen – og alligevel klare sig fint.
Med et – set med nutidens øjne – meget lille jordareal, 10 malkekøer, et par grisesøer og en flok høns er det lykkedes ægteparret at brødføde seks børn. Hverken Aase eller Børge har nogensinde haft lønarbejde.
Bag udstillingen står journalist Jørgen Kaarup, som producerede TV-programmet og skrev bogen 'Farvel til den sidste Bonde'. Fotojournalist Hanne Engelstoft har taget billederne, som er trykt på lærred og træplader med struktur, som giver fotografierne deres helt eget præg. Udstillingen er kommet i stand i kraft at støtte fra Inge og Asker Larsens Fond.
